Sådan opretter du egenskaber i Magento

Sådan opretter du egenskaber i Magento

I dag skal vi kigge på hvordan du opretter egenskaber, også kaldet “attributes” i Magento.

Vi arbejder i Magento version 1.7.0.2.

Har du ikke allerede din egen Magento webshop – så læs her hvordan du får en gratis Magento demo her.

VIGTIGT: Har du læst dette indlæg omkring egenskaber, før du opretter den første selv.

Start med at logge ind i backend (administrationsmodulet) på din Magento webshop.

Gå til: Katalog -> Produktegenskaber -> Egenskaber

Skærmbillede 2013-02-15 kl. 19.32.06

Nu bliver du præsenteret for en oversigt over alle de egenskaber (atrributes) der allerede findes i Magento. Er det første gang du kigger her, vil alle dem du ser være Magento standard egenskaber.

Skærmbillede 2013-02-15 kl. 19.32.26

*Disse egenskaber er alle nogle som Magento bruger i mere eller mindre grad, for at kunne præsentere produkter som du lægger i din webshop.

For at oprette en ny egenskab, klikker du nu på “Tilføj ny egenskab” – den orange knappe i højre side af skærmen.

Du ser nu følgende skærmbillede:

Skærmbillede 2013-02-15 kl. 19.43.30

Lad os nu gå punkterne igennem én efter én.

Hovedområdet “Indstillinger for egenskab”

Egenskabskode

Denne kode er kun til internt brug i Magento, og er unik. Det betyder at du skal angive et ord som giver mening for dig i webshop øjemed. Brug ikke specialtegn, mellemrum eller æ/ø/å. Hold dig til det “engelske alfabet”.

Anvendelsesområde

Her skal du angive hvor egenskaben skal anvendes.

  • Forretningsvisning -> Bruger du flere sprog, og egenskaben kun skal gælde fx. den svenske shop. Så vælger du forretningsvisning her.
  • Website -> Hvis egenskaben skal gælde hele “webshoppen” -> både Dansk og Svensk sprog/webshop. Så vælger du denne.
  • Global -> Så gælder egenskabskoden for hele din webshop, inkl. alle sprog, forskellige shops-i-shops, osv = “alt”.

Inputtype for administrator

Her skal du vælge hvilken type af egenskab du ønsker at oprette, forklaring af de forskellige typer kommer herunder:

  • Tekstfelt -> Giver dig én linje tekstfelt, som du kan udfylde under din produktoprettelse.
  • Stort tekstfelt -> Giver dig flere linjers tekstfelt, som du kan bruge til en mere detaljeret beskrivelse.
  • Datofelt -> Giver dig et Dato inputfelt som du kan vælge en dato under produktoprettelsen.
  • Ja/Nej -> Giver dig et Ja/Nej option-felt.
  • Multiselect/vælg flere -> Giver dig flere muligheder i samme egenskab.
  • Dropdown -> Giver dig et dropdown felt. Denne type bruges altid, hvis du fx. ønsker at oprette et produkt, hvor kunden skal vælge størrelsen efterfølgende.
  • Pris -> Giver dig et ekstra prisfelt under produktoprettelsen.
  • Mediebillede -> Giver dig muligheden for ekstra billeder under produktet. Fx. til vaskeanvisninger ved visning af fx. tøj.
  • Fast produktmoms -> En mulighed for ekstra moms. Fx. kan WEE-afgift oprettes på denne måde. Vær opmærksom på at én af disse allerede eksisterer som standard.

Synes du det virker uoverskueligt at skulle vælge ovenstående, så vil jeg forsøge at give dig eksempler senere, på hvordan de forskellige egenskabstyper kan bruges i en Magento webshop og under forskellige produkter.

Standardværdi

Her kan du angive en standard værdi, som bruges hver eneste gang denne egenskab bliver brugt/vist. Fx. hvis du opretter et tekstfelt og alle de tekster du vil angive starter med -> For at bruge denne, skal du xxxxxxxx . Så vil du kunne angive “For at bruge denne, skal du” i dette felt.

Unik værdi

Som ordet angiver, kan du her angive en unik værdi. Som Magento skriver, skal du være opmærksom på at denne ikke kan deles med andre egenskaber/ting/produkter i din Magento webshop.

Jeg anbefaler ikke at udfylde denne, da dette kan give dig store udfordringer/problemer fremadrettet.

Værdier kræves

Denne indstiling hjælper dig med at huske at udfylde den nye egenskab. Vælger du “Ja” her, så vil du simpelthen ikke kunne gemme dit produkt, før end du har udfyldt den nye egenskab.

Inputvalidering for administrator

Her angiver du hvilken type “input” du vil/skal angive. Du kan fx. vælge mellem bogstaver, tal, email-adresse, osv. Bemærk: Feltet låses til det som du vælger her.

Brug til*

Her skal du vælge om egenskaben skal gælde “Alle produkttyper” eller “Udvalgte produkttyper”. Hvis du vælger sidstnævnte, kan du markere flere ved at holde CTRL(pc) / CMD(mac) nede, samtidig med at du vælger flere på listen.

Skærmbillede 2013-02-15 kl. 19.43.41

Hovedområdet “Egenskaber (frontend)”

 Anvend i kviksøgning

Skal denne egenskab kunne findes i en kviksøgning i din webshop. Du kan vælge Ja eller Nej.

Anvend i avanceret søgning

Igen, skal denne egenskab kunne findes en en udvidet/avanceret søgning i webshoppen.

Kan sammenlignes

Skal denne egenskab kunne sammenlignes under en produktsammenligning af 2 eller flere varer i shoppen. Fx. hvis du sælger computere i din webshop, og opretter en egenskab som hedder “processorhastighed”, så vil denne kunne sammenlignes, hvis du vælger “Ja” i dette felt. Når du din kunde sammenligner 2 eller flere produkter.

Anvend i lagdelt navigation

Denne indstilling kan kun bruges med inputtype: Dropdown, Multiselect og Pris. Lagdelt navigation betyder at din kunde kan filtrere på denne egenskab, typisk i venstre side af din webshop.

Brug i lagdelt navigation for søgeresultater

Denne indstilling kan kun bruges med inputtype: Dropdown, Multiselect og Pris. Lagdelt navigation betyder at din kunde kan filtrere på denne egenskab ved søgninger.

Brug til betingelser i regler

Denne indstilling styrer om egenskaber kan/skal bruges i prisregler / regler for indkøbskurv.

Position

Egenskabens position i den lagdelte navigationsblok. Så har du flere egenskaber og vil have denne som nummer 1 i listen, så skriver du 1 her. Nummer 2 i den egenskab, der skal komme som nummer 2 i layoutet under den detaljerede produktbeskrivelse, osv.

Tillad HTML-tags på frontend

Denne indstilling styrer om du vil tillade “tags” på den pågældende egenskab i webshoppen. Tags er “mærker” som kunderne enten kan angive på et produkt, eller du som shopejer kan angive, og kunderne kan klikke på “tags”/mærker og få vist de pågældende produkter som har dette “tag” tilknyttet.

Jeg har ikke set denne funktion brugt meget i webshops. Det er mere brugt i blogs, fx. emner som “analytics”, “magento”, “facebook”, osv.

Synlig på produktsider i frontend

Denne indstilling bestemmer om egenskaben skal vises i webshoppen for kunden eller ej. Fx. tager vi igen computer eksemplet fra før, så vil vi gerne vise kunden denne unikke egenskab.

Er egenskab en til internt brug, så vælger du “Nej” i dette felt.

Bruges i produktliste

Denne indstilling afhænger af det tema (skabelon) som du bruger i din webshop. Indstillinger betyder om egenskaben vises i oversigten af produkter i webshoppen, det vil sige, kan denne egenskab vises når kunden klikker på en kategori, og får vist alle varerne i den pågældende kategori. Så vil denne egenskab vises under de enkelte produkter i denne visning.

Bruges til sortering i produktliste

Igen denne indstilling afhænger af dit tema (skabelon) som du bruger i din webshop. Men indstillingen gør det muligt at sortere produkterne under kategori-visningen. Som standard i Magento kan der sorteres på  ”Position”, “Navn” og “Pris”. Se screenshot lige herunder.

Skærmbillede 2013-02-15 kl. 20.59.51

Hovedområdet “Rediger Labels”

Skærmbillede 2013-02-15 kl. 19.43.57

 

Kan enten se ud som ovenstående hvis der valgt fx. “Tekstfelt” i inputtype.

  • Admin -> Her skriver du hvad du vil se af tekst(navn) når du skal oprette produkter i din webshop.
  • Default Store View -> Her angiver du det som kunden skal se/læse i webshoppen.

Angiver du ikke noget i “Default Store View” vil Magento selv trække ordet fra “Admin” med over.

** Har du flere sprog koblet på shoppen, vil du have flere felter efter “Admin”. Det kunne være “Dansk”, “Svensk”, “Norsk”, osv. Hvis du har disse 3 sprog-varianter i din webshop.

Hvis du vælger fx. “Dropdown” i inputtype vil du se følgende billede:

Skærmbillede 2013-02-15 kl. 21.07.30

 

  • Admin -> Her skriver du hvad du vil se af tekst(navn) når du skal oprette produkter i din webshop.
  • Default Store View -> Her angiver du det som kunden skal se/læse i webshoppen.

Angiver du ikke noget i “Default Store View” vil Magento selv trække ordet fra “Admin” med over.

*** For at få “Administrer muligheder” frem klikker du på “Tilføj mulighed“. Skal du have flere, klikker du blot flere gange i træk.

Nu kan du fx. angive farver:

  • Admin -> igen, denne farve er til internt brug.
  • Default Store View -> Her angiver det ord som kunden skal se.
  • Position -> Er ikke nødvendigt at bruge, men du kan her vælge 1, 2, 3, 4 osv for styre hvilken mulighed der kommer først i dropdown-listen.

Angiver du ikke noget i “Default Store View” vil Magento selv trække ordet fra “Admin” med over.

Har du valgt for mange klikker du blot på “Slet” knappen.

—> Afslut med at trykke på “Gem Egenskab” knappen i toppen af skærmbilledet.

Du har nu oprettet din egenskab, nu skal vi have egenskaben tilknyttet et “sæt af egenskaber” eller have oprettet et “nyt sæt af egenskaber”.

 

 

2 Comments

  1. Hej Kent

    Efter at have fulgt dit super velinformeret indlæg, mangler jeg kun af vide hvad jeg skal gøre hvis mit tema ikke tillader at bruge egenskabet i produktlisten?

    Reply
    • Hej Benjamin,
      Tusind tak for dit besøg på bloggen og din kommentar :0)

      Hvis dit tema ikke tillader egenskaber i produktlisten, vil jeg mene at temaet skal omskrives (omprogrammeres) til at kunne tillade dette.

      Hvis webshoppen er billigbazaar – så er det CLKWEB som har været lavet den ikke ? Måske de relativt nemt kan tilrette den skabelon de har brugt, til at tillade egenskaberne bliver vist.

      /Kent

      Reply

Submit a Comment

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>